Smagning med Peter Sisseck på Nimb Vinotek
5. december 2023 kl. 16:00 til 18:00
Peter Sisseck har siden sin første høst af Pingus i 1995 formået at optimere samtlige sine vine og modtog i 2011 som den første vinproducent i verden Masters of Wine’s nyindstiftede pris «Winemakers’ Winemaker Award».
Efterfølgende har Peter Sisseck præsteret et stabilt højt kvalitetsniveau med 100 point ratings i bl.a. The Wine Advocate til adskillige årgange af Pingus.
Denne smagning byder på lejlighed til blandt andet at smage Pingus, Flor de Pingus, PSI og Château Rocheyron i årgangene 2019 og 2022.