Siden Bodegas Terras Gauda blev grundlagt i 1990 af vinvisionæren José Maria Fonseca, har den etableret sig som en af de førende vingårde i Rías Baixas-regionen i Galicien i det nordvestlige Spanien.

Stjernedruen, som Terras Gauda dyrker, er uden tvivl Albariño sammen med andre traditionelle sorter som Loureiro, Caiño Blanco og Treixadura. Vinmarkerne ligger i en højde af 50-150 meter over havets overflade med udsigt over Miño-floden. Det unikke terroir er kendetegnet ved et mildt mikroklima, som bidrager til en fremragende modningsproces og giver modstandsdygtighed over for ekstreme temperaturer og regnfald.

Med støtte fra det europæiske FOODIE-program er der blevet installeret satellitovervågning af vinmarkerne for at praktisere ”La Viticultura de Précision”. Dette har indtil videre medført en besparelse på gødning samt forebyggelsemidler, uden at det er gået ud over druernes kvalitet og udbytte. 

I kælderen gæres alle vine med gær fra egne vinmarker. Vinificeringen foregår udelukkende i rustfrit stål for at bevare vinenes friskhed. Deres Abadía de San Campio, en ren Albariño fra højtliggende vinmarker, præsenterer et meget friskt og intenst aromatisk udtryk for denne traditionelle druesort. Terras Gauda repræsenterer på den anden side vingårdens fortolkning af en moden, velstruktureret og afbalanceret blanding af de druesorter, som denne region har at byde på. Endelig er La Mar deres topcuvée, der overvejende er lavet på Caiño, Albariño og Loureiro, og som fremviser både tropisk frugt og levende saltholdighed. 

Vinene fra Terras Gauda er Rías Baixas-vine i klassisk stil, som imponerer med deres friskhed, lethed og noter af tropisk frugt. De er fremragende ledsagere til en række forskellige fødevarer, især fisk og skaldyr og middelhavsretter.

Besøg Terras Gaudas hjemmeside >

Område: O Rosal, Rías Baixas


Dyrkningsmetode: Konventionelt


Druesorter: Albariño, Loureiro & Caíño


Areal: 90 hektar


Ikon: La Mar

Film

Film

Terras Gauda