Peter Jakob Kühn
I mere end 230 år har familien Kühn dyrket vin i Oestrich-Winkel i Rheingau, og 10 generationers viden og arbejdsomhed har ført til et enestående kendskab til områdets terroir, hvilket deres vine også afspejler.
I dag er det Peter Jakob Kühns søn, Peter Bernhard Kühn, der driver familievingården sammen med sin kone Viktoria. Vinmarkerne består af i alt 21 hektar, som udelukkende bliver høstet med håndkraft, og siden 2004 er der blevet dyrket økologisk og biodynamisk med Demeter-certifikation.
Umanipulerede vine
For Peter Bernhard Kühn betyder biodynamik frem for alt en øget opmærksomhed og empati overfor deres vinstokke. Dette fremmer jordens vitalitet og biodiversitet, samt skaber et godt forhold mellem vinstokkene og jordbunden, så druerne i sidste ende bliver sunde og aromatiske, hvilket er altafgørende, da det er druens kraft alene, der laver disse umanipulerede, livlige og karakterfulde vine.
Kühns hovedfokus har altid ligget på Riesling, der udgør 95% af vinmarkerne, og som primært ender med at blive til tørre, men også søde og ædelsøde hvidvine. Derudover spiller Pinot Noir også en betydningsfuld rolle for både Kühn og hele regionen, hvor druesorten blev bragt til i det 12. århundrede af cisterciensermunke fra Bourgogne.
I 2016 blev Weingut Peter Jakob Kühn kåret som Winzer des Jahres i Gault & Millau magasinets, og efterfølgende er vingården blevet tildelt fem drueklaser, som er magasinets højeste anerkendelse.
Område: Oestrich-Winkel, Rheingau
Dyrkningsmetode: Biodynamisk · Demeter
Druesorter: Riesling & Pinot Noir
Areal: 18 hektar
Ikon: Schledorn Riesling Trocken