Den talentfulde danske vinmager Rasmus Aamand Olesen producerer sine Nénu-vine omkring Collioure og Banyuls-sur-Mer, hvor han formår at skabe naturlige, håndholdte vine med karakter og præcision. Rasmus begyndte som vinproducent i 2017 og har i dag 4 hektar vinmarker beplantet med Mourvèdre, Grenache Noir, Grenache Blanc og Grenache Gris samt Syrah.
Terroir og kompleksitet
Terroir og klima i Collioure og Banyuls kan skabe druemateriale af fænomenal kvalitet. Havet jævner ekstremerne ud, og i bjergene kan Rasmus få eksponering og højde, så druerne både får sol og kølige aftener, hvilket giver modne taninner og en livlig syre med et anstrøg af salinitet. Den eneste tilsætning Rasmus tillader er sulfit, og gerne i så minimale mængder at analyserne før tapning viser nul.
Respekt for naturen og troen på sig selv
Rasmus laver sine Nénu-vine på den gær, der findes i vinmarkerne for at bevare tilknytningen til det terroir, der har fostret druerne, men også fordi det er muligt. For som Rasmus siger, ”hvorfor købe en pose med fryse-tørret gær fra industrien, når vor egen jord giver os det vi har brug for. Jeg er biolog, forsker og nu landmand med speciale i økologisk druedyrkning og håndlavet vin."
Område: Collioure, Occitanie
Dyrkningsmetode: Økologisk og naturvin · EcoCert
Druesorter: Grenache Noir, Grenache Gris, Mourvèdre, Syrah & Carignan
Areal: 4 hektar
Ikon: La Cuvée de Claude
Film
FilmSolopgang i Banyuls-Sur-Mer