Champagne De Sousa hører hjemme i landsbyen Avize i hjertet af Côte des Blancs, og Erick de Sousa var sammen med Anselme Selosse en af foregangsmændende i Champagne, når det gælder biodynamik, hvilket De Sousa blev omlagt til i 1999, økologisk certificeret i 2010 samt Demeter-certificeret i 2013.

De seneste år har været præget af et gradvist generationsskifte, og det er nu Ericks tre børn, Charlotte, Julie og Valentin, som står for domænets daglige drift fordelt over 11 hektar på parceller omkring byerne Avize, Oger, Cramant, Le-Mesnil-sur-Oger, Aÿ og Ambonnay.

Den årlige produktion består af ca. 75.000 flasker, og der laves 10 forskellige cuvéer.

Champagne ved et tilfælde

Hele champagneeventyret begyndte lidt ved et tilfælde, efter Ericks farfar Manuel De Sousa kom til Frankrig fra Portugal, fordi han skulle udstationeres som soldat i skytte- gravshelvedet i Verdun under 1. Verdenskrig. 

Efter krigen blev han i Frankrig, og stiftede familie, og fik fire børn. Hans ældste søn Antoine begyndte at dyrke vin, og grundlagde sammen med sin kone Champagne De Sousa-Bonville med blot 2 hektar til at begynde med.

Erick De Sousa blev født i 1963, og overtog ansvaret for Champagne De Sousa i 1986. Domænet har sidenhen vokset sig større til i dag at udgøre 11 hektar vinstokke med en gennemsnitsalder på mere end 70 år, og rødder der stikker mere end 40 meter ned i jorden, hvilket får det bedste ud af Côte de Blancs kalkede jord, og giver vine med mineralitet, finesse og elegance.

Besøg De Sousas hjemmeside >

Område: Avize, Champagne


Druesorter: Chardonnay, Pinot Noir & Pinot Meunier


Dyrkningsmetode: Biodynamisk · Bureau Veritas + Demeter


Areal: 11 hektar


Ikon: Cuvée des Caudalies

Artikler

Anmeldelser

Podcasts

Hvilke vine er bedst til stenbiderrogn?

De Sousa og Guillaume Vrignaud

Film

Kom med Julie De Sousa i marken