Historien om Durfort-Vivens begyndte i en tid med ridderlighed, da slottet var en jagthytte i det 14. århundrede, der tilhørte Durfort-ridderne i Duras. Det var først i det 17. århundrede, at vinstokkene blev plantet, og Château Durfort-Vivens begyndte at producere vin. I 1787 rangerede USA's tredje præsident, Thomas Jefferson, Château DurfortVivens' vine lige bag Château Lafite-Rothschild, Latour og Margaux, hvilket officelt blev bekræftet ved klassifikationen fra 1855, hvor Château Durfort-Vivens blev en 2. Cru Classé vin.

Lurton indtager Bordeaux

Hvis man i dag taler om 2. Cru Classé slottet Château Durfort-Vivens i Margaux, taler man også om Lurton-familien, som har været en af de mest berømte vinfamilier i Bordeaux, siden Lucien Lurton i 1950’erne og 60’erne begyndte at købe massivt ind af konkurstruede vinslotte, for at beskytte dem og Médoc’s terroir og arv mod efterkrigsårenes økonomiske krise og byggeindustriens indtog. Dette sikrede selvfølgelig også hans egen arv samt sine i alt 11 børns, som siden har fået delt alle slottene i mellem sig.

Ambitiøs og dristig

I 1992 arvede Luciens næstyngste søn, Gonzague Lurton, Château Durfort-Vivens. Et slot, som den på det tidspunkt kun 26 årige Gonzague ville have så meget, også selvom slottet nærmest var forfaldent, at da han skulle komme med tre ønsker til, hvilke slotte han ville have overfor sin far, skrev; "Førstevalg: Durfort-Vivens. Andet- og tredjevalg: Durfort-Vivens eller intet!"

Gonzague overtog Château Durfort-Vivens i en meget ringe stand, men opstemt og motiveret af udfordringen med at få slottet tilbage til fortidens storhed som et 2. Cru Classé slot værdigt, brugte han tre år på at restaurere denne uslebne diamant med en førende teknologi, samtidig med at han studerede jordbundens geologi for at optimere vinens stil og genvinde præcisionen og harmonien. Château Durfort-Vivens 1995 blev Gonzague’s første store årgang, som har gjort et varigt indtryk.

Gonzague stillede sig selv den yderligere udfordring at gøre tingene anderledes end andre Bordeaux-slotte i 1990'erne, også selvom det ofte førte til utilfredshed blandt anerkendte vinkritikere. Han var ambitiøs og gik imod de andre veletablerede ejendomme med et mål om at skabe en ny Durfort-Vivens stil og vin, der igen kunne være på niveau med de bedste.

Biodynamisk pioner i Bordeaux

I 2000'erne lå fokus i Bordeaux på vinenes struktur, som ifølge Gonzague dermed ofrede renheden i vinene. Han tog derfor en ekstra risiko, da han i 2009 begyndte at omstille Durfort-Vivens til biodynamik, som han var overbevist om, ville gøre ham i stand til at opnå både struktur og renhed samt give ham mulighed for at genfinde essensen af ​​terroiret og det rene udtryk, som han altid havde søgt.

I 2016 lykkedes det Gonzague mod alle forventninger fra sine andre Bordeaux-producenter at opnå både økologisk og biodynamisk certificering, hvilket gjorde Château Durfort-Vivens til den første Margaux klassificerede vin med dobbelt certificering. Siden 2019 har Château Durfort-Vivens været yderligere økologisk certificeret med HVE og SME, og Gonzague udfører trinvis genplantning af vinstokke uden grundstamme for at bevare druernes mangfoldighed og forberede Château Durfort-Vivens mod klimaændringerne.

I dag ejer Gonzague og hans kone Claire Villars-Lurton officielt det største biodynamiske vinområde i Bordeaux, og sammen med Durfort-Vivens’ fantasifulde tekniske direktør Léopold finder de altid kreative måder at nå deres mål på gennem præcision og strenge kvalitetsstandarder.

En SO2 fri vin

Den menneskelige indgriben er reduceret til det absolutte minimum. og der er endda taget så store skridt, at der nu også produceres vinen ‘La Nature’, som er Margaux-appellationens første sulfit-frie vin skabt helt rent med mikrooxidation og en 100% reduceret mængde SO2 samt lagring i Château Durfort-Vivens amfora-kælder, som er den største i verden målt på volumen.

Besøg Durfort-Vivens hjemmeside >